Når een i familien er syg/ At være pårørende

Jeg tilbyder individuel/par og, til tider også gruppeterapi for pårørende.

 

At være pårørende til et menneske med psykisk lidelse er altid opslidende.

Opmærksomheden ligger konstant på den syge, og man udvikler antenner

som uafbrudt skanner efter sygdomstegn. Denne tilstand tærer på energi og på selvværdet.

Derfor kan terapi være hjælpsomt.

Som gruppeterapeut er den fornemmeste opgave at støtte gruppen til at tale SAMMEN. At øve sig i at dele og udtrykke de tanker og følelser der opstår, og som til tider kan være svære at sætte ord på. Især når det drejer sig om pårørende til psykisk eller fysisk syge eller misbrugere. 

Der følger nemlig altid følelsen af skam og isolation i kølvandet på at være pårørende. At dele sine erfaringer kan reducere disse svære følelser.

Jeg har erfaring med at arbejde med familier som har kronisk sygdom tæt inde på livet. 

At leve med en kronisk sygdom er en stor belastning for alle i familien. Det er ikke kun den sygdomsramte som er i "skudlinien". Problematikkerne ved at være pårørende til mennesker med en kronisk sygdom, kan nemt blive skubbet i baggrunden, da sygdommen af gode grunde kan fylde alt. Det er vigtigt for familielivet, at alle i familien får mulighed for at sige højt, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom i familien.

Det samme gælder for mennesker hvis nærmeste er ramt af cancer eller anden livstruende sygdom. Når man er stærk under store kriser, er det vigtigt at give sig selv plads til også at reflektere og mærke efter hvordan man faktisk påvirkes af den givne situation.

Jeg har lang erfaring med at pårørendearbejde, og Jeg ser hvor værdifuldt det er for de pårørende, at dele sine tanker, sorger, håb og glæder med andre.

Kontakt mig for at høre, hvad jeg som terapeut kan bidrage med individuelt eller med parsamtaler.

Afhængighed.jpeg